onsdag den 3. september 2014

tilbage på studiet

Da jeg gerne ville bruge min sidste uge af sommerferien på noget godt for mig selv, tog jeg bussen til Silkeborg onsdag formiddag for at bruge et par dage med familien. Det var super hyggeligt, og jeg har igen fået en masse dejlig mad og ordnet en smule havearbejde for min mor.


Hele torsdag stort set blev dog brugt på en teaterforestilling som min far og søster har arbejdet på hele ferien sammen med en belgisk teatergruppe. Forestillingen hed "Jorn Rundt", og var en gadeteater-forestilling, som de spillede hver dag hele ugen forskellige steder rundtom i Silkeborg kommune. 
Jeg hjalp med at sætte scenen op og ned om torsdagen, og så forestillingen om eftermiddagen. Den var super god, og jeg er så glad på deres vegne over successen! De var også i avisen og fik hele 5 ud af 6 stjerner!


♩ ♪ ♫ ♬ ☆ ☆~~~~~~~~~~~~~~~~☆ ☆ ♬ ♫ ♪ ♩

Fredag smuttede jeg dog videre hen til svigermor og dertilhørende familie for at hjælpe til med at forberede til bryllup. Hun skulle nemlig giftes med Flemming, og det var en super fin ceremoni de havde om lørdagen! 


Sascha var med som fotograf, og jeg assisterede til nogle fine bryllupsbilleder (ovenstående er dog ikke et af dem, haha!). 
Det var også en hyggelig "havefest" efterfølgende, hvor to familier blev rigtig forenet.

♩ ♪ ♫ ♬ ☆ ☆~~~~~~~~~~~~~~~~☆ ☆ ♬ ♫ ♪ ♩

Her igår startede jeg på universitet igen på 3. semester, og vi er droppet helt ned fra 26 til 11 studerende! Så nu bliver gruppearbejde lidt mere intimt, men det er okay, så længe uddannelsen er spændende Jeg kan allerede mærke nu at dagene kommer til at flyve forbi hurtigt igen, da jeg har meget jeg skal lære det her semester! Programmering, statistik og kognitiv psykologi + et projekt, haha! puha! Nå, men jeg klør hårdt på fra start, og jeg glæder mig til at komme rigtig igang igen med mine skønne medstuderende!


1 kommentar:

Liv-is-alive sagde ...

Tillykke med svigerne :D
og WOW det er noget af et frafald...