torsdag den 27. juni 2013

Skt. Hans og livet generelt

Jeg ville mægtig gerne skrive om noget interessant i mit liv lige nu, men det er bare ikke særlig spændende :b

I Søndags var der sankt hans (som jeg hvert år har fejret i stor stil med familie og venner), som jeg i år måtte tilbringe i Aalborg sammen med de bedste deraf. Selvom det regnede lidt, de ikke kunne få gang i bålet og der ikke var nogen jordbærtærter at finde efter kl 18, så var det faktisk meget hyggeligt.. Fordi vi bare sad og snakkede mens vi hyggede og kiggede på antænderne fejle til at tænde bålet.
og jeg fik min jordbærtærte om onsdagen af den bedste Kristine <.3 fordi hun er den bedste. 

♩ ♪ ♫ ♬ ☆ ☆~~~~~~~~~~~~~~~~☆ ☆ ♬ ♫ ♪ ♩

Morten har som sagt boet med os de sidste par uger fordi de ikke har noget strøm i lejligheden, så jeg har haft mulighed for at hygge noget sammen med ham, set nogle film, spillet noget lego harry potter and such. Ellers befinder jeg mig bare i et lykkeligt hul hvor jeg arbejder, træner, spiller spil når jeg har fri, og ellers har jeg fået job i skagen i næste uge med Julie.
Ja, jeg skal stå i en iskiosk fra 1.-7. juli og arbejde fuld tid på at fodre varme festival-gæster.

♩ ♪ ♫ ♬ ☆ ☆~~~~~~~~~~~~~~~~☆ ☆ ♬ ♫ ♪ ♩

Jeg har lige fået uploadet nogle ting til deviantart:

jajaa... 

Så.. Mit liv er ikke så spændende, og jeg føler mig faktisk mindre og mindre motiveret til at skrive om det her på bloggen. Det er som om jeg bare trænger til et eller andet spændende, en stor con, en rejse, en udvikling i mit liv, et nyt fandom... Men nu skal jeg ikke klage mig :b Livet går jo, og det er ikke fordi det er skidt på nogen måde. Jeg er bare blevet vant til at der sker 'noget stort' hvert år omkring denne tid. Studentereksamen, roskilde festival, ny kærste, flytning. Og i år sker der ingenting. Jeg føler mig pludselig voksen.
Nu vil jeg slutte af, og forhåbentlig får jeg snart noget gnist tilbage. Nu vil jeg lave en kop te, sætte mig til rette i sofaen i en times tid og spille lego harry potter, og så vil jeg tage på arbejde. Hyg jer!

Ingen kommentarer: