tirsdag den 15. januar 2013

Spil

I weekenden brugte jeg både lørdag og søndag på at sidde på arbejdet og betjene  de mange folk med behov for flextaxaer, teletaxaer og handicapkørsler. Det er lidt ærgeligt, som så mange af mine weekender må gå med at arbejde, da det også er svært at få byttet sine weekend-vagter væk. Alle vil jo gerne have fri i weekenden. Det gør, at jeg desværre går glip af lolita-circle mange måneder, og også mange tilbud om at træne og hænge ud med vennerne :C øv... (men så er det jo godt at der er gode weekend-tillæg, høhø)

Så, mange mennesker skriver om de bøger de læser og de serier de ser. Jeg vil skrive om de spil jeg spiller.
Lige nu er jeg igang med Lego Harry Potter, year 1-4

Det er faktisk et rigtig sjovt spil, hvis man bare skal have et lille useriøst spil at give sig i kast med. Det kører i baner, og følger filmene i cutscenes (som er meget humoristiske på deres helt egen lego-måde for små børn). Selvom det er et børnespil, så er der masser af kroge af spillet at udforske og puzzle med, og man kan bruge lang tid ekstra på at genspille banerne for at få alt med.
Det kan fås både til DS, Wii, PS3 og Xbox


Jeg er også igang med Professor Layton: Spectre's Call
Det er 4. spil i serien om Professor Layton, som stadig bliver udgivet. Jeg er blevet ret så bidt af denne spilserie til DS, fordi det er et udpræget puzzle-spil med de skønneste karakterer! Det er et point-and-click spil opbygget om puzzles, hvor man i hvert spil skal løse et større mysterium med Professor (Hershel) Layton og hans assistent Luke Triton. Der er masser af baggrundshistorie på karakterene som man også bliver mere og mere indviet i, jo længere man kommer i spilserien, og der laves stadig nye spil. 
Det fås kun til DS, det nyeste til 3DS


Jeg er egentlig ikke igang med det her spil, men jeg har lige gennemført Assasin's Creed III sammen med Smølf
Jeg må sige her, at jeg var jævnt skuffet.. Jeg var måske blevet for vant til de andre AC spil og hvordan de fungerede og så ud, men jeg følte bare at AC III var for stort, uoverskueligt, dårligt introduceret, kort og havde en dårlig slutning. Historien og karakterene var meget fede, men rent gameplay-mæssigt synes jeg det haltede, da de havde prioriteret et kæmpe univers med en milliard mini-missioner som du selv skulle finde ud af, frem for at lave mere kvalitet og introducere én til de features som var at finde i spillet (som de gør i de andre spil). Det er jo bare min mening, men jeg fik bare mere og mere lyst til at spille 2'eren istedet for 3'eren.
Fås til 
PS3, Xbox, WiiU og computer

Lige som lidt skal jeg til at prøve forfra med Metroid: Other M
Til Wii. Spillede det lidt i sommers med Anna, og vi faldt begge to pladask for det!

♩ ♪ ♫ ♬ ☆ ☆~~~~~~~~~~~~~~~~☆ ☆ ♬ ♫ ♪ ♩
Igår, hvor jeg havde fridag, besluttede jeg spontant efter at kigge forundret på alt den fine sne som faldt, at tage ud til Sabrina for at tage nogle Jack Frost-billeder. Både så hun kunne lege med sit nye objektiv, men også for at jeg kunne lege lidt mere i sneen med mit kostume :b Jeg er faktisk gået hen og er blevet super glad for det!
 Det var en del koldere for mig end sidste gang, da det var et godt stykke væk fra hvor Sabrina bor (og vi gik frem og tilbage), og så lader jeg mig også fortælle at kuldeindekset var på -6 grader :C Hvilket forklarer en hel del... Men de siger jo at vinterbadning skulle være så sundt!

en lille teaser:
 
Jeg må sige, jeg synes vi fik nogle rigtig fede billeder som jeg glæder mig til at vise. Så snart Sabrina lige har udvalgt nogle og redigeret dem

1 kommentar:

Sa-chan sagde ...

Dit frost er bare så fint Emma, jeg kan slet ikke