onsdag den 3. oktober 2012

hjemme for første gang

sidste uge tog jeg på en forlænget weekend hjemme i Silkeborg! Jeg tog en bus allerede torsdag kl. 16.20, da jeg altid har fri om fredagen.
Det var VIRKELIG rart at komme hjem igen, jeg har jo ikke været der siden jeg flyttede. Jeg blev også budt hjerteligt velkommen af både min mor, far og søster, og min far var meget stolt over sin tilberedning af Paella som han ved, at jeg elsker.
Vi spillede alle trivial pursuit, spiste min mors chokolade-lager, og jeg kørte min søster hjem.

Fredag formiddag tog mig og min mor så ud til Rose for at plukke Brombær i det gode vejr, og jeg tror vi kom op på et kg. eller noget i den stil, som min mor kommer op med til mig næste weekend. Mums!
der er altid så hyggeligt og afskåret ude ved Rose, og jeg elsker hver gang jeg har mulighed for at komme derud og tulle rundt i den store have med grønstsager og frugt.
Hun er part-time kunstner, og har altid gang i en million sjove projekter!

♩ ♪ ♫ ♬ ☆ ☆~~~~~~~~~~~~~~~~☆ ☆ ♬ ♫ ♪ ♩

og så kom turen jo ellers til hovedformålet med min Silkeborg-tur, nemlig Avacon!
Det er 3. gang det bliver afholdt, og det er et lille rollespils-træf som jeg er med til at arrangere :) vi havde knap 60 deltagere denne gang, og det var bare SÅ hyggeligt! Jeg hyggede mig så meget at jeg helt glemte at tage særligt mange billeder (som ellers var min opgave, ups ^^;).
Fredag aften var jeg med til et lille zombie-scenarie, hvor jeg endte med at blive til zombie fordi en af de andre deltagere havde skudt mig i benet og puttet mig på morfindrop..

Lørdag formiddag tog jeg til Latinmix med min mor før jeg drog derover igen, og resten af dagen spillede jeg ellers bare brætspil, lavede con carne til 50 personer, hjalp med quizzen og spillede werewolves sent om aftenen.

 til venstre siger Bruno tak for en god Con, og til højre kan man se en sød Tintin til holdquizzen! (han lignede bare så meget)

Søndag var jeg meget bombet, men spillede da alligevel lidt brætspil inden der var oprydning. Da alt var pænt og nydeligt fik jeg så et lift hjem til Aalborg af en flink tabletop-spiller. Det reddede rigtig meget min søndag at han ville give mig et lift, da det gjorde at jeg gratis kom helt hjem til hoveddøren! Resten af dagen sad jeg så og kogede i sofaen med en 80'er anime jeg har lånt af Kristina ved navn Candy Candy. Den er overraskende addictive, og især hvis man har en grødet hjerne af for lidt søvn!

♩ ♪ ♫ ♬ ☆ ☆~~~~~~~~~~~~~~~~☆ ☆ ♬ ♫ ♪ ♩

Mandag aften kom Sabrina og Per på aftensmads-visit kl. 6, inden vi drog ud til Ikea på en aften-tur. Det var så sødt af dem at de gad, da formålet med turen var at få købt et skab og et arkivskab til Smølf. Vi spiste selvfølgelig også den obligatoriske softice-buffet inden caféen lukkede, og jeg fandt ud af at der var mere forskellig køkkenudstyr jeg ikke kunne undvære i mit liv (bl.a. en kage-kniv-smøre-dims som jeg har ønsket mig i over et år)

Ingen kommentarer: