Idag havde jeg et skænderi. Jeg hader at skændes. Kristine, jeg ved du går igennem en svær tid, og jeg ønsker at være der for dig, men du gør det ikke selv særlig nemt. Du stoler ikke længere på mig, og vores venskab har nærmest holdt sig en pause, og jeg ser dig ikke så meget mere som jeg plejede. Folk der ser os ville ikke engang tro vi var så tætte længere. Du tror nok ikke på at jeg stadig tænker på dig, men synes lige jeg skulle bevise det modsatte. Læg mærke til at jeg smiler på alle billederne hvor jeg er sammen med dig, også dengang vi begge var blonde og jeg kunne sidde på mit hår. Hver gang jeg ser et bratz-spil nede på biblioteket, hver gang jeg ser på eva, hver gang jeg titter over på min bog-reol, og hver gang jeg trækker i de cowboybukser som du i tidernes morgen glemte hjemme ved mig, tænker jeg på dig. Hver gang jeg hører tomboy på min mp3 (eller nogle af alle de andre sange som er vores) og ser noget som er lyserødt. Hvis jeg skulle proppe én skittle i et soppe-basin for hver gang du har fået mig til at smile ville det have været flydt over for længst, og det betyder alverden for mig. Jeg ville hellere beholde dig end jeg ville have det soppebasin fyldt med skittles...Ses på mandag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar